Send Tandtid til 1245 eller bestil tid nu på 70 87 99 22 kontakt@tandlaegerne-venge.dk

Kosmetisk tandpleje

Kosmetisk tandbehandling

Vores smil er vores bedste visitkort. Når vi møder andre mennesker er tænderne vigtigt for vores førstehåndsindtryk og et smukt smil med flotte tænder uden misfarvninger giver ofte et mere positivt indtryk. Kosmetiske behandlinger er dog meget mere end tandblegninger og tandretninger. Vi udfører blandt andre følgende kosmetiske tandbehandlinger.
• Tandblegninger
• Kosmetisk tandretning
• Specielle plastopbygninger/plastfacader og porcelæn

Det er værd at bemærke at vi som fagpersoner forbeholder os retten til ikke ukritisk at udfører kosmetiske tandbehandlinger. Det betyder, at vi udfører disse under hensyntagen til den enkelte patient og til tændernes generelle sundhed. Kosmetiske behandlinger er ikke nødvendigvis til din fordel og vores rådgivning i forhold til dine ønsker og muligheder vil altid ske ud fra en tandfaglig bedømmelse.

Har du spørgsmål til kosmetisk tandbehandling er du altid velkommen til at kontakte os på klinikken på telefon eller e-mail. Du er naturligvis også velkommen til at komme forbi vores klinik i Rødovre.

Tandblegninger

I mange tilfælde vil tændernes farve blive pænere efter en almindelig tandrensning. Derfor råder vi altid til at få renset tænder regelmæssigt og opretholde en sund mundhygiejne. De fleste mennesker har på et tidspunkt haft hvide tænder, men med tiden fremkommer misfarvning og tænderne bliver mere gullige eller mørke. Derfor kan blegning være en oplagt mulighed for at opnå en pænere smil. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at hvis tandblegningsproduktet bruges ukritisk uden rette instruktion og viden, løber man en risiko. Ønsker du hvidere tænder råder v derfor altid til du kontakter tandlægen for faglig rådgivning. Vi tilbyder to former for blegning – klinikblegning og hjemmeblegning, og du kan læse mere om tandblegning her (indsæt link til undersiden)

Kosmetisk tandretning

Kosmetisk tandretning med skjulte bøjler er især blevet populært hos unge mennesker. Hos Tandlægerne Venge er vi certificeret i at regulere tænder med Inman Aligner. Har du skæve fortænder, som du ønsker rettet, er det en mulighed med Inman Aligner, hvor dine fortænder nænsomt bliver skubbet ind i den rigtige position. Ved tandretning med Inman Aligner opnår du det perfekte resultat og behandlingen er ofte billeder end regulering med fast bøjle. Du kan læse mere om tandretning med Inman Aligner her (indsæt link til underside)

Specielle plastopbygninger/plastfacader og porcelæn

Kosmetisk tandbehandling omfatter også implanter, broer og kroner. Mangler du en tand eller er dine tænder i dårlig stand, er det muligt at erstatte tænderne med implantater eller broer. På samme vis som tandblegning kan plastopbygninger eller plastfacader hjælpe til at du opnår et pænere smil. Du kan læse mere om implantater, kroner og broer under de forskellige behandlingstyper her på siden.

×

Skriv til os

Bestil tid

Find os