Send Tandtid til 1245 eller bestil tid nu på 70 87 99 22 kontakt@tandlaegerne-venge.dk

Rodbehandling

Rodbehandling hos din tandlæge

/wp-content/uploads/2017/03/cariesbehandling-2_281-160x255.jpg

Der kan være flere årsager til, at en tand har behov for en rodbehandling. Her skal blot nævnes tre typiske tilfælde:

Tanden er død, og der har udviklet sig betændelse i knoglen omkring tanden.Der er så meget caries (hul) i tanden, at det går helt ind til nervekammeret. Akutte smerter, hvor smerten er så voldsom, at det er nødvendigt at fjerne tandnerven for at få ro i tanden.

En rodbehandling foregår selvfølgelig efter forudgående bedøvelse af tanden.

Mere uddybende information om rodbehandling:

Kronen på en tand har en ydre “skal” lavet af en meget hård substans kaldet emalje. Når det ydre emaljelag fjernes i forbindelse med en rodbehandling, enten på grund af caries (hul) eller ved præparation (slibning) til krone, bropille eller lignende, så kan pulpa (nerven) lide skade. Den mest almindelige grund til inflammation (betændelse) og infektion i pulpa skyldes bakterier, som kommer ind som følge af caries eller ved en knækket tand. De meget tidlige tegn på, at pulpa er udsat for irritation, starter med overfølsomhed for kulde og varme. Det er ikke ualmindeligt, at en tand efter en rodbehandling bliver følsom for kulde og varme, specielt efter en større rodbehandling, men i de fleste tilfælde er det noget forbigående.

Hvis fyldningen eller kronen efter en rodbehandling ligger tæt på pulpa, lægger tandlægen et beskyttende “plaster”, som består af et kalklag, for at forsegle de åbne, små kanaler, der findes i tandbenet – dette kaldes også for en isolering. Det er som regel tilstrækkeligt, men alligevel hænder det, at pulpa efter rodbehandling giver symptomer.

Hvis et cariesangreb selv får adgang til pulpa, udvikles oftest spontan tandpine, og længere tids problemer kan resultere i infektion i kæben, hvis der ikke bliver foretaget en rodbehandling i tide. Pulpa vil nemlig til sidst dø (også kaldet nekrotisere). Vores eget immunforsvar vil ved inflammation forsøge at fjerne det døde væv, og derved kommer der infektion i kæben. Udover at være meget smertefuldt kan det også resultere i dannelsen af en tandbyld (absces).

Mange tror fejlagtigt, at en tandbyl kan fjernes med fx penicillin, men det er ikke muligt, da der er dødt væv i rodkanalen og i de allerfleste tilfælde også bakterier. Alt dette skal fjernes fuldstændigt med særligt indrettet mekaniske rodfile for at fjerne risikoen for yderligere betændelse. Penicillin transporteres via blodbanen, og da der ingen karforbindelse er tilbage i det nekrotiske væv, kan det ikke blive transporteret til selve abscessen (tandbylden).

Hvorfor skal tanden rodbehandles?

Formålet med en rodbehandling er:

At fjerne bakterier og inficeret nervevæv fra nervekammeret og rodkanalerne. Komplet udfyldning af rodkanalerne og nervekammeret med et stabilt materiale for at forhindre fremtidige problemer.

Hvis tanden rodbehandles, fordi man har planlagt at lave en stifttand senere, er behandlingen principielt den samme og behandlingen beskrives derfor under et. Når en rodbehandling er færdig, kan inflammationen i kæben forsvinde og opheling finde sted, hvorved tanden bevares og derved reddes.

Hvordan foregår en rodbehandling?

En rodbehandling kan inddeles i to stadier, idet man først præparerer rodkanalerne og dernæst fylder disse med et specielt materiale. Efter at have lagt en bedøvelse fjerner tandlægen det inficerede væv i pulpa med nogle specielt indrettede instrumenter – rodfile – for at gøre patienten symptomfri.

Det er vigtigt, at rodfilene og dermed udrensningen når helt eller tilnærmelsesvis helt til spidsen af roden ved en rodbehandling. Derfor tages et røntgenbillede for at måle den rigtige længde på rodkanalen. Denne måling har nu i nogle år også kunnet foretages med nyere, avanceret, elektronisk måleudstyr, som er meget præcist, hvad man kan se på et efterfølgende kontrolrøntgenbillede, hvor rodfilen er placeret i rodkanalen netop i den korrekte længde, det elektroniske måleudstyr anviste.

Efter endt rodbehandling – tanden behøver ikke nødvendigvis at være færdigbehandlet endnu – lukkes tanden med et midlertidigt fyldningsmateriale, men forinden er der indlagt et desinficerende og smertelindrende middel i tanden og dens rodkanal/rodkanaler. Der kan være lette eftersmerter efter 1. besøg, men de forsvinder normalt inden for de første døgn – ellers skal man blot kontakte tandlægen igen.

Der foregår typisk en række yderligere besøg hos tandlægen til rodbehandling, hvor tanden skylles med et desinficerende middel, og hvor man indlægger nye mellemseanceindlæg for at sikre, at tanden bliver helt steril og fri for bakterier, inden man rodfylder den. Selve rodfyldningen er den sidste del af en rodbehandling, hvor man fylder “gummi-agtigt” materiale (guttaperka) i kanalen/kanalerne for at forsegle den/dem og forhindre vækst af bakterier deri. Efter endt rodbehandling kan der godt være en række små symptomer, som dog relativt hurtigt forsvinder – disse kan som regel klares med smertestillende tabletter.

Bestil tid til en rodbehandling hos os

I vores tandklinik i Rødovre nær Vanløse og Brønshøj kan vi tilbyde dig en effektiv rodbehandling. Kontakt os på telefon 70 87 99 22 eller e-mail kontakt@tandlaegerne-venge.dk og bestil tid til en rodbehandling hos os.

×

Skriv til os

Bestil tid

Find os